Velkommen til dine Action-cards® til hjemmet
På denne side, kan du læse om a) hvordan du bruger dine Action-cards®, b) hvordan du træner med dine Action-cards®, c) hvis der kommer opdatering til dine Action-cards® og d) anden relevant information.
Siden bliver løbende opdateret.
Hvis du ikke kender til Action-cards®, kan du se denne video om Action-cards®, som er lavet i samarbejde med DGI og Børneulykkesfonden: Video om Action-cards®.
Dine Action-cards® (2020) til dit hjem indholder følgende Action-cards:
- Alarmering
- Bevidstløshed og hjertelungeredning
- Luftvej blokeret +8 år
- Kraftig blødning
- Hjerteanfald og brystsmerter
- Alvorlig allergisk reaktion
- Hjernerystelse
- Brud med synlig fejlstilling — på ben og arm
- Forstuvning eller muligt brud — på ben og arm
- Milde brandsår og skoldninger
- Bi- eller hvepsestik
- Tandskader
- Fremmedlegeme i øjet
- Småskader
- Tvivl om behandling
Vigtig information
Er din telefon af ældre dato, kan det være at der IKKE er QR skanner software automatisk installeret i din telefonskamera. Du kan finde gratis QR-skannere i din webshop. Husk at træn at skanne QR-koder, så du er sikker på at du kan bruge dem, hvis du kommer i en skarp situation.
Sådan bruger du dine Action-cards®
Få hjælp til den kritiske hændelse, du står over for. Fx hvis en person har fået hjernerystelse, find da det specifikke Action-card® for “Hjernerystelse”. Følg herefter den trinvise vejledning til behandling af hjernerystelse.
Registrér en kritisk hændelse i AC-analytics® databasen ved at skanne QR-koden på det specifikke Action-card®.
Udfyld Action-card® med informationer om, hvornår og hvordan ulykken er sket. Denne information kan være af stor værdi for den videre behandling.
Det er vigtigt, at du kun skanner QR-koden på et specifikt Action-card®, når du a) har brugt Action-card® i træningssammenhæng, eller b) har brugt det til en konkret kritisk hændelse. Hvis du skanner en QR-kode i træningssammenhæng, så check af i feltet “Træning”.
Hvis ikke du nåede at skanne QR-koden, inden du sendte Action-card® med redningspersonalet, kan du bruge QR-koden nederst på denne side og give en kommentar, hvor du kort beskriver den kritiske hændelse.